Ansøgning på optagelse.dk​

Ansøgning til ungdomsuddannelse, 10. klasse eller andet

Når du går i 9../10. klasse, skal din ansøgning på www.optagelse.dk være udfyldt og afsendt senest d. 1. marts. Dette gælder uanset, hvad du fortsætter med efter 9./10. klasse; ungdomsuddannelse, 10. klasse, efterskole eller andet, fx højskole, ophold i udlandet, produktionsskole eller job.

Du og dine forældre har adgang til din ansøgning med dit Uni-login.

Søger du en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse) – og du er vurderet uddannelsesparat – er det dine forældre, der skal sende din ansøgning
med brug af NemID via www.optagelse.dk.

For alle andre er det din UU-vejleder, der sender ansøgningen, når dine forældre har godkendt og underskrevet din ansøgning på www.optagelse.dk.

Din ansøgning er også din uddannelsesplan, som beskriver, hvad din plan for uddannelse eller andet er; i det kommende år og evt., indtil du er fyldt 18 år.​

Ansøgningen indeholder følgende punkter:

  • Personlige oplysninger, bl.a. oplysninger om dit og dine forældres navn, adresse mv.
  • Dine seneste standpunktskarakterer, som din skole udfylder
  • Grundlag, hvor du beskriver dig selv og dine overvejelser om uddannelse og job
  • Uddannelsesønsker, herunder også hvis du skal i 10. klasse, på efterskole eller andet
  • Parathedsvurdering (bruges kun, hvis du søger ungdomsuddannelse – og udfyldes af din UU-vejleder)
  • Underskrifter, som udfyldes af dine forældre og din UU-vejleder. Når din forældre skal sende din ansøgning, er det i punktet ’underskrifter’, de skal foretage afsendelsen.

​Kig også på din skoles intra, hvor vi informerer mere om udfyldelse af ansøgningen og procedurerne.​

Kontakt os​

UU Vest Region Hovedstaden
Odinsvej 4b
3600 Frederikssund 


E-mail: uuvest@uuvest.dk​

Telefon: 24 69 37 00

Firma info

CVR: 28515898 

UU Vest Region Hovedstaden
Odinsvej 4b, 3600 Frederikssund