​UU Vest Region Hovedstaden

Odinsvej 4B, 3600 Frederikssund

Telefon 24 69 37 00
Administrationens åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.00 - 15.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00. Onsdag lukket

Erhvervspraktik i 8.- 10. klasse

I  8., 9. og 10. klasse kan du komme i erhvervspraktik i én eller flere  virksomheder. Du får en oplevelse af et job eller flere i praksis. Du afprøver dig selv i forskellige job og i de opgaver, job kan indeholde. Du får et indtryk af, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Du lærer mere om både dig selv og dine mulige job, om arbejdsmarkedet og dine  fremtidsmuligheder.

  

Det er din skole, der beslutter, om du skal tilbydes erhvervspraktik; hvornår og hvor længe. Det er også din skole, der sørger for, at du har en skriftlig aftale om dit erhvervspraktikforløb, så du er forsikret gennem Statens Erstatningsordning. Du bør ikke deltage i erhvervspraktik uden denne skriftlige aftale, da du ellers ikke er dækket af en forsikring. 

  

Så du og dine forældre kan kontakte din skole og dine lærere, hvis du har lyst til at komme i erhvervspraktik - og I måske har en ide eller en aftale med en virksomhed, hvor du kan komme i erhvervspraktik.

 

Ønsker du erhvervspraktik i politiet, Forsvaret eller på et sygehus, skal du ansøge om erhvervspraktik. Du kan google flere oplysninger på hjemmesider, fx ved at skrive 'erhvervspraktik i politi' i søgefeltet.

 

UU Vest og  erhvervspraktik

Hvis du sammen med din UU-vejleder finder frem til, at erhvervspraktik i én eller flere virksomheder og måske over en længere periode kan hjælpe dig til dit valg af uddannelse og job, kan din UU-vejleder aftale med din skole og dine forældre, at du skal i erhvervspraktik.

 

Erhvervspraktik kan også give dig fornyet lyst og motivation til at gå i skole og i uddannelse – og hjælpe med til, at du opdager, at du har flere evner og muligheder, end du tror. Erhvervspraktik kan aftales til at vare i en længere, sammenhængende periode på én eller flere virksomheder. Aftalen kan også være, at du er i erhvervspraktik i én eller flere ugentlige dage, hvor du i ugens øvrige dage går i skole.

 

Denne mulighed står i folkeskolelovens §9.4 og §33.4-7, hvis dine forældre vil læse mere. 

​Firmainformation

UU Vest Region Hovedstaden

CVR: 28515898

adresseinformation

Odinsvej 4b

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon 24 69 37 00

Mailadr.: uuvest@uuvest.dk