​UU Vest Region Hovedstaden

Odinsvej 4B, 3600 Frederikssund

Telefon 24 69 37 00
Administrationens åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.00 - 15.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00. Onsdag lukket

Personlig vejledning & gruppevejledning

Med personlige vejledningssamtaler og gruppevejledning har vi fokus på jer, der har brug for mere vejledning end fx den kollektive vejledning. Det gælder bl.a., hvis du - ved skolens  uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse – er vurderet ’ikke-parat’.

I den personlige vejledningssamtale hjælper vi dig med at få en større forståelse for dine muligheder og dine ressourcer. Det er ud fra i din fortælling om dig selv og dine overvejelser om fremtiden, at du gennem vejledningssamtalerne opdager, hvad du kan, hvad du vil – og hvordan du kan nå de mål, du sætter dig. Det er ikke din UU-vejleder, der har alle svarene. Det er din UU-vejleder, der stiller spørgsmålene, så du selv finder dine svar og din afklaring.

I gruppevejledningen er du sammen med andre elever i en fælles samtale sammen med din UU-vejleder. Her kan samtalen fx handle om, at I har samme tvivl, samme uddannelsesønske eller sammen har været i brobygning i 9. klasse. Måske har I alle været i erhvervspraktik i en længere periode. I har derfor noget at deles om og fortælle hinanden om. Det kan give jer alle i gruppen en god oplevelse og styrke jer hver især, når I deler jeres overvejelser, fortællinger og erfaringer.

Som en del af vejledningen kan vi sammen med din skole tilbyde dig, at du har en periode i erhvervspraktik på én eller flere virksomheder. Måske har du brug for et ekstra introduktionskursus i 8. klasse på én eller flere uddannelser. Måske skal du i brobygning i 9. klasse. Målet er, at du oplever mest muligt, der kan styrke og dyrke det, du kan og har interesse for - nu og i fremtiden. ​

 

Du kan læse mere om erhvervspraktik, introduktionskurser og brobygning på vores hjemmeside.

​Firmainformation

UU Vest Region Hovedstaden

CVR: 28515898

adresseinformation

Odinsvej 4b

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon 24 69 37 00

Mailadr.: uuvest@uuvest.dk