​UU Vest Region Hovedstaden

Odinsvej 4B, 3600 Frederikssund

Telefon 24 69 37 00
Administrationens åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.00 - 15.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00. Onsdag lukket

Uddannelse og Job

Fra børnehaveklassen til 9. klasse skal du af skolen undervises i emnet ”Uddannelse og Job”. Du og dine forældre kan se mere om dette obligatoriske emne på www.emu.dk.

I ”Uddannelse og Job” skal du igennem hele dit skoleforløb opnå viden og færdigheder, der handler om ​

  • Personlige valg
  • Fra uddannelse til job
  • Arbejdsliv

”Uddannelse og Job” er med til at give dig de forudsætninger, du skal bruge, når du skal vælge uddannelse og job. Blandt emnerne, som du og din klasse skal arbejde med, er ’dine mål’, ’dine muligheder’, arbejdsmiljø, arbejdsliv, virksomheder, erhverv, brancher, arbejdsmarkedet, iværksætteri og meget, meget mere.

En vigtig del af ”Uddannelse og Job” er, at du og din klasse besøger virksomheder og arbejdspladser – og får besøg fra forskellige mennesker i job og karriere. Det kan fx være besøg af dine forældre, dine bedsteforældre og andre voksne, du kender. Men det kan også være besøg af unge, der er i uddannelse, eller voksne fra arbejds- og erhvervslivet, der kan give jer deres karrierefortællinger, erfaringer og viden.

UU Vest og ”Uddannelse og Job”

Vi har selvfølgelig et ønske om, at du får mest mulig viden og flest mulige færdigheder til at kunne vælge og gennemføre den uddannelse, du ønsker - og til at kunne udfolde dig i dit kommende job. Derfor tilbyder vi kurser til dine lærere om ”Uddannelse og Job”. Vi tilbyder også at være med i undervisningen i ”Uddannelse og Job” i 7.-9. klasse.

 

Ved forældremøder i 7. - 9. klasse giver vi desuden mere information om det obligatoriske emne; "Uddannelse og Job".

​Firmainformation

UU Vest Region Hovedstaden

CVR: 28515898

adresseinformation

Odinsvej 4b

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon 24 69 37 00

Mailadr.: uuvest@uuvest.dk