​UU Vest Region Hovedstaden

Odinsvej 4B, 3600 Frederikssund

Telefon 24 69 37 00
Administrationens åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.00 - 15.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00. Onsdag lukket

Uddannelsesmessen "Scor Fremtiden" - for dig i 8.- 10. klasse og dine forældre

Sammen med klassen

I 8. klasse og i 10. klasse besøger du Uddannelsesmessen ”Scor Fremtiden” sammen med din klasse og dine lærere. Besøget foregår i skoletiden.

I 8. klasse er Uddannelsesmessen din første mulighed for at møde ungdomsuddannelserne tæt på. Og besøget er vigtigt. For i løbet af 8. klasse skal du i din elevplan angive, om du overvejer en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Uddannelsesmessen kan give dig hjælp til at finde ud af, hvilken uddannelse du ønsker.  

Før Uddannelsesmessen giver vi kollektiv vejledning i klassen, så I er godt forberedt hjemmefra. I får bl.a. viden om ungdomsuddannelserne og deres indhold.

Også efter Uddannelsesmessen bruger vi kollektiv vejledning i klassen til at hjælpe jer med at bruge de nye indtryk og overvejelser, som I har fået ved besøget. I får desuden nogle opgaver og spørgsmål at arbejde med. ​

Sammen med dine forældre

Desuden kan du – både i 8., 9. og 10. klasse - sammen med dine forældre besøge Uddannelsesmessen, når der er åbent om aftenen. Der er gratis adgang. Dine forældre får efter sommerferien tilsendt en indbydelse via skolens forældreintra.

Mere om Uddannelsesmessen

Uddannelsesmessen ”Scor Fremtiden” afholdes i efterårets løb i FrederiksborgCentret i Hillerød. Her samles alle de forskellige ungdomsuddannelser (over tre dage) under samme tag. Med
alverdens aktiviteter og informationer viser uddannelsesstedernes lærere og elever, hvad netop deres uddannelse indeholder. Der er mulighed for at få en snak med dem om uddannelserne. Og der er masser af muligheder for oplevelser.

Også bl.a. en række efterskoler, højskoler, videregående uddannelser, produktionsskoler og virksomheder deltager i Uddannelsesmessen.

Vi er sammen med andre UU-centre med til at arrangere Uddannelsesmessen, og vi er til stede ved Uddannelsesmessen ved vores UU-vejlednings-stand - klar til bl.a. vejledningssamtaler ’på stedet’. Vi medvirker desuden i udarbejdelsen af de materialer og informationer, som bruges i klasserne før og efter Uddannelsesmessen.

​Firmainformation

UU Vest Region Hovedstaden

CVR: 28515898

adresseinformation

Odinsvej 4b

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon 24 69 37 00

Mailadr.: uuvest@uuvest.dk