​UU Vest Region Hovedstaden

Odinsvej 4B, 3600 Frederikssund

Telefon 24 69 37 00
Administrationens åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.00 - 15.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00. Onsdag lukket

Til unge

Hvis du er under 25 år - og uden ungdomsuddannelse - kontakter vi dig med tilbud om vejledning. 

Du er også selv meget vekommen til at kontakte os, således at vi kan hjælpe dig med at afklare dine muligheder og dine mål, når det gælder uddannelse og beskæftigelse.

Pligt til at være i gang

Er du under 18 år, har du pligt til at være i gang med enten uddannelse, job eller noget andet, som gør dig klar til uddannelse, fx højskole, produktionsskole eller udlandsophold.

​​

Du skal have en uddannelsesplan, som beskriver, hvad du er i gang med, og du skal følge uddannelsesplanen.

Din UU-vejleder hjælper dig, hvis der sker ændringer i din plan. Kontakt derfor din UU-vejleder omgående, hvis du fx vil skifte uddannelse eller hvis du overvejer at droppe ud af din uddannelse.

Tag kontakt til din UU-vejleder

​Du kan tage direkte kontakt til din UU-vejleder. Find din vejleder i afsnittet 'OM UU VEST' på vores hjemmeside.

​På hjemmesiden kan du også læse mere om, hvilke muligheder din UU-vejleder kan tilbyde dig, så du på din vej mod uddannelse styrker dine faglige og uddannelsesmæssige forudsætninger.

Din UU-vejleder vil desuden hjælpe dig med udarbejdelse af en uddannelsesplan, som indeholder beskrivelse af dine ressourcer, dine overvejelser om valg af uddannelse, dine mål, dit eventuelle behov for støtte og andre oplysninger, som bruges af dit næste uddannelsessted i både vejledningen og undervisningen.

​​

Vi opsøger dig

​Hvis vi får en melding fra dit uddannelsessted om, at du er ophørt i uddannelsen eller hvis vi ikke har viden om din nuværende uddannelse eller beskæftigelse, skal vi ifølge lovgivningen kontakte dig med tilbud om vejledning. Normalt vil vi kontakte dig pr. brev, pr. telefon eller med en sms.

Hvis du er under 18 år, kontakter vi også dine forældre.

​Firmainformation

UU Vest Region Hovedstaden

CVR: 28515898

adresseinformation

Odinsvej 4b

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon 24 69 37 00

Mailadr.: uuvest@uuvest.dk