​UU Vest Region Hovedstaden

Odinsvej 4B, 3600 Frederikssund

Telefon 24 69 37 00
Administrationens åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.00 - 15.00

Fredag kl. 09.00 - 13.00. Onsdag lukket

EGU – Erhvervsgrunduddannelsen

Hvis du efter 10. klasse og indtil du er 30 år har svært ved at starte eller ved at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, kan du af din kommune tilbydes EGU. Det  er din UU-vejleder, der drøfter denne mulighed med dig og evt. dine forældre. Det er også din UU-vejleder, der indstiller dig til uddannelsen.

 

EGU er en to-årig erhvervsuddannelse med både praktik og undervisning. Praktikken forløber normalt i 1½ år og undervisningen varer et ½ år. Du får løn under forlø

Se mere på www.egu.dk

 

Din vejleder i selve EGU-forløbet

EGU-vejleder for unge i Egedal Kommune; Ibeth Sarroe tlf. 7259 7104 Mail ibeth.sarroe@egekom.dk 

EGU-vejleder for unge i Frederikssund Kommune; Lise Søndergaard tlf. 2469 3707. Mail lstho@frederikssund.dk  

  

Praktikdelen

Du er på forskellige virksomheder i perioder, hvor du i praksis lærer et eller flere erhverv. Du har samme arbejdstid som de øvrige ansatte og det forventes, at du er selvstændig, gør en indsats, møder og arbejder stabilt, er interesseret og motiveret.  

Undervisningsdelen

Her er du på en erhvervsuddannelse, på en daghøjskole eller på en produktionsskole. Du kan være samme sted i hele forløbet eller prøve forskellige steder.

  

Inden du starter uddannelsen

Før du går i gang med uddannelsen, skal du afprøve hvilke interesser og  forudsætninger, du har. Denne afprøvning kan foregå i et forløb med praktik på én eller flere virksomheder. Herefter udarbejdes en uddannelsesplan, hvor  indholdet i dit EGU-forløb beskrives, fx: Hvilke virksomheder og erhverv ønsker du praktik i? Hvilke undervisningsforløb skal du deltage i og hvor? ​

 

Under og efter uddannelsen

Igennem forløbet får du vejledning af din EGU-vejleder. Hvis det er nødvendigt, justeres din uddannelsesplan undervejs. Efter EGU får du et uddannelsesbevis, som beskriver, hvad du har deltaget i og hvad du har lært i både praktik- og undervisningsdelen. EGU kan ofte give dig forudsætninger til at starte på en ordinær erhvervsuddannelse.  

​Firmainformation

UU Vest Region Hovedstaden

CVR: 28515898

adresseinformation

Odinsvej 4b

3600 Frederikssund

kontaktinformation

Telefon 24 69 37 00

Mailadr.: uuvest@uuvest.dk